Danske børn får for lidt motion

Undersøgelser viser, at danske børn får for lidt motion. Både sammenlignet med børn i andre lande og sammenlignet med den mængde motion, som de danske børn fik for år tilbage.

Flere forhold er medskyldige, når det drejer sig om den manglende motion. Men der peges blandt andet på to forhold, som værende de primære skyldige i manglen på motion: Elektroniske gadgets samt længere skoledage.

iPad og computer i stedet for cyklen og idræt

Børn beskæftiger sig i dag med langt flere stillesiddende fritidssysler, end de gjorde tidligere. Elektronikken har i disse år for alvor fået indtog i vores allesammens hverdag. Og mange børn bruger i dag uforholdsmæssig lang tid foran elektroniske gadgets som iPads, telefoner, computere og TV, i stedet for at komme ud at røre sig.

Få producenterne med

Der skal nok flere tiltag til for at få løst op for problemerne omkring den overdrevne og stillesiddende brug af elektronik. Kunne man f.eks. få de store spilproducenter med på idéen, kan der nok i mange spil indbygges en eller form for bevægelse, opfordring til bevægelse eller lign. tiltag. Gode eksempler på dette er f.eks. de mange Nintendo Wii spil, hvor man via bevægelsessensorer o.lign. udstyr kan udføre forskellige former for fysisk aktivitet som eks. at spille tennis, golf, bowling osv. Det giver faktisk en hel del motion. Bare det at komme op at stå er jo fremskridt for mange af børnene. Flere andre producenter, som f.eks. Sony og Microsoft, har lignende produkter, hvor det at spille ikke nødvendigvis betyder fysisk inaktivitet. Pokemon Go er et andet – og godt – eksempel på et spil, hvor man virkelig kan komme ud at røre sig og få noget motion.

Regler i hjemmet

Det kan også være en mulighed at opsætte nogle regler i hjemmet, hvis inaktiviteten når et uacceptabelt punkt. Evt. kan den tid man må spille eller se tv begrænses. Man kan også gå et skridt videre og simpelthen kræve, at de unge kommer i bevægelse.

En mulighed kan f.eks. være at kræve, at de unge dyrker en idræt eller lignende aktivitet, hvor de kommer i bevægelse og får noget motion. Om det så betyder, at børnene skal ud at sparke en bold mod et fodboldmål, køre på cykel eller en tage en tur i det lokale motionscenter må så være op til den enkelte familie at finde frem til.

Oplysning

Oplysning og vejledning kan i mange tilfælde også være vejen frem. Når de unge bliver informeret om gener og ulemper ved at være for stillesiddende, og de samtidig får en forståelse for de fordele, der er ved regelmæssig motion, vil de fleste af dem med stor sandsynlighed blive lettere at aktivere og motivere

De lange skoledage, hvor børnene sidder for meget ned

Hvor børnene måske tidligere fik fri kl. 13 er mange skoledage i dag forlænget med op til to timer. Og selv om der i skolereformen er indført mulighed for at lægge mere bevægelse ind i skoledagene, er dette langt fra tilstrækkeligt til at opveje for manglen på et aktivt fritidsliv med masser af løb, boldspil og fysisk aktivitet. Rent faktisk får skolerne skyld for at give eleverne alt for lidt mulighed for at få motion i skoletiden.

Det giver sig selv, at den manglende motion i skolen sammenholdt med den øgede skoletid, giver et stort problem i forhold til elevernes fysiske form.

Den danske model

Man taler meget om den danske model indenfor organiseringen af det danske arbejdsmarked. Men faktisk har vi i mange, mange år også været kendt for vores danske model indenfor frivillig idræt.

Danmark er i store dele af verden betragtet som foregangsland for modellen, hvor idræt styres og ledes af frivillige. I mange andre lande er idræt nemlig primært noget, som foregår i skoleregi.

En stor fordel ved at lægge idrætten væk fra skolerne er, at det f.eks. er helt normalt at inddrage weekenderne som en del af idrætstiden. Det vikl næppe ske i samme udstrækning, hvis størstedelen af idrætten skal ledes og styres af skolerne. At weekenderne indgår som en del af det aktive idrætsliv giver naturligt flere timer med motion, end hvis idræt begrænses til skoledagene.

Kortere skoledage og bedre vilkår til idrætten

Kortere skoledage vil absolut give bedre vilkår mht. børnenes mulighed for at dyrker mere motion. De sidder for meget ned i skolen. Og selv om der er indført mulighed for, at der kan bruges mere tid på motion i skoletiden, ser dette ikke ud til at være den rigtige løsning.

De frivillige idrætsklubber bør være børnenes primære kilde til at få motion gennem sport. Og her bør skoler og klubber indgå udvidet samarbejde, som kan præsentere de klubberne og deres tilbud for børnene, så flere på den måde inspireres til at dyrker idræt og motion i deres fritid.

Start i hjemmet

Upåagtet hvor meget eller hvor lidt indflydelse omverdenen har på vores egen og vores børns valg mht. bevægelse og motion, så er og bliver det som udgangspunkt vores eget ansvar at tage hånd om vores egen og vores børns sundhed. Selv om opgaven i stor udstrækning kan betragtes som værende af samfundsmæssig karakter, så fritager det os ikke for selv at tage ansvar.

Så sørg for at opfordre børnene til en sund livsstil med bevægelse og motion. Og hvor opfordring ikke er nok, så må der tages yderligere tiltag. I sommerhalvåret vil det f.eks. være en god idé at sørge for at have masser af spændende udendørs aktiviteter at tage sig til. Det kan f.eks. ske ved at tage på nogle gode familieture ud i landet eller at sørge for at have nogle sjove og spændende udendørs spil derhjemme, som kan lokke de unge væk fra de indendørs og stillesiddende aktiviteter.

Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag. Start i det små og bevæg jer så langsomt fremad. Både for jeres egen og for jeres børns skyld.

 

Loading Facebook Comments ...

Be the first to comment on "Danske børn får for lidt motion"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*